MediaJET

Rauch, grundlagt i 1984 – der står bag MediaJET papir serien – er blandt de førende tyske leverandører af kvalitets medier til CAD, grafik, fotografi og FineArtPrint og et mærke du sikkert kommer til at høre mere om i fremtiden.
MediaJET´s papirer fremstilles hos store europæiske producenter, de kendte mærker også bruger, hvilket betyder samme høje Tysk kvalitet.

Iversen Company forhandler MediaJET PhotographersLine og MediaJet ArtistLine + en række produktions papirer, der kun leveres på rulle.

MediaJET papir der fortjener lidt omtale:

MediaJET PMC 260 FD Bright White 260 gr/m². Det klassiske pearl papir, med en fin pearl overflade. Identisk med Hahnemühle Photo Lustre 260 gr.

MediaJET PMC 260 FD Premium 260 gr/m². Et klassiske FOGRA certificeret pearl papir, med en fin pearl overflade og en lidt mere varm, naturlig hvid papirbase. Ideelt til portrætfoto, hvor hudens glød kommer lidt mere naturlig frem – specielt i højlys – og på cremefarvede brudekjoler.

MediaJET Pearl Bright White 300 gr/m². Portræt fotografens foretrukne valg, når det gælder pearl/lustre papir. Robust overflade og nem papirhåndtering. Identisk med Hahnemühle Photo Pearl 310 gr.

MediaJET Museum Fibre mat 200 gr/m² – et prisgunstigt OBA frit fine art papir. Godt papir til dig der første gang vil prøve at printe på mat fine art papir. De 200 gr./m² lyder ikke af meget, hvis du kun har kendskab til satin/pearl/lustre papirer, men det er faktisk mere stift end et 300 gr. Pearl papir.

MediaJET SIP Silver Iridium Pearl 260 gr/m² – et meget spændende metal papir, der er en pendant til Moab’s Slickrock Silver papir – bare i en mere behersket version og med pearl/lustre overflade.
Et papir du lige skal lære at kende før det bliver fantastisk.

MediaJeET Museum Natural Rag 260 gr/m² – et klassisk smooth bomuldspapir fremstillet på papirbase fra Hahnemühle, men med seneste generation coatning.

MediaJET Museum Natural Smooth og Natural White Smooth 310/300 gr/m². – To lækre papirer i 300/310 gr.’s klassen. Natural Smooth uden OBA og Natural White med moderat indhold af OBA og derfor mere hvidt. Sort/hvide print gengives mere rent på Natural White.
Papir i klasse med Hahnemühle Photo Rag 308 gr. og Photo Rag Bright White 310 gr.

MediaJET Museum Natural Velvet 300 gr/m² – et flot klassisk OBA frit papir med en let struktur i overfladen a la Etching papirer.

MediaJET Museum Natural  Watercolor 310 gr/m² – dejligt flot groft akvarel papir, OBA frit papir og med imponerende D-max.

MediaJET papirer, der er kompatible med tilsvarende Hahnemühle papirer.

Hahnemühle MediaJET
Photo Matt Fibre 200 gr. Museum Fibre Mat 200 gr.
Photo Glossy 260 gr. PGC 260FD “bright white”
Photo Lustre 260 gr. PMC 260FD “bright white”
Photo Pearl 310* gr. Pearl 300 “bright white”

 

*) Ilford Galerie Prestige Smooth Pearl er identisk med Hahnemühel Photo Pearl 310 og MediaJET Pearl 300 Bright White.
Ilford Galerie Prestige Gold Fiber Silk er er identisk med Canson Baryta Photographique II og MediaJET Photo Art White Baryta.