Om Iversen Company

Firmaet Iversen Company ApS. er fra august 2014 og ejet af Jesper Iversen, der i 30 år har været reklame- og industrifotograf.

“Jeg har fotograferet fra jeg var en stor knægt og i folkeskolen lærte at fremkalde og kopiere s/h.
Siden jeg var 15 år har jeg haft jeg mørkekammer ind til den digitale udvikling satte mørkekammer og filmfremkaldelse på pension.

Film – E-6 og C41 – blev fremkaldt på en JoBo ATL rotationsfremkaldemaskine og i mørkekammeret stod en gennemløbs papirfremkaldemaskine til farvepapir og 4 forstørrelsesapparater fra 6×6 til 4×5″ – alle med farvehoveder – til avanceret sammenkopiering af billeder og tekst i s/h og farve.

1997 blev året hvor det første digitale optageudstyr i form af et 4×5″ PhaseOne scannerbagstykke kom i studiet. Kort tid efter kom en HP printer en enkelt dag før den blev erstattet af den første i en lang række af Epson inkjetprinter.
Den fik hurtigt selskab af A3+ og A2 printere og i 2006 – da pigmenteret blæk var blevet voksen i form af generation Epson K3 blækket – kom de første 17″ og 44″ rulle printere.
I 2016 kom den første Canon A2 printer, der har fået selskab af 2 44″ printere.

Med den tid jeg har brugt på utallige testprint på forskellige mere eller mindre lødige papirer og fremstilling af egne icc profiler siden 2005, har jeg opnået en pæn basisviden om papir/blæk/icc-profil/printere.

Den erfaring bruger jeg i Iversen Company og kan stå inde for, at du på Arches, Awagami, Canson, MediaJET og Somerset inkjet papirer kan printe nogle fantastiske billeder – bare din fil og din opsætning er i orden“.

Udmærkelser som fotograf

2010:
QM – Qualified Master – i Dansk Fotografisk Forening.

2013:
QEP – Qualified European Photographer – i Federation of European Photographers.

2018:
Kåret som årets Reklame Fotograf 2018 i Dansk Fotografisk Forening.

2014 + 2015 + 2016 + 2017 + 2018:
Deltager på det Danske Fotograf Landshold for professionelle fotografer ved World Photographic Cup.  Se mere her

“Godt at vide”

1977:
DM sølv i junior singlesculler.
Sølv i junior singlesuller ved den Internationale Københavner Regatta – på det tidspunkt Nordens største regatta – med 24 deltagere fra 14 nationer.

1978:
Vinder DM bronze i letvægts singlesculler som yngste deltager af 12 roere.

Er i dag stadig aktiv roer.